Men de er forfærdeligt få, pigerne, vi skriver natten bort men bryder ikke stilheden med andet end længsel. Jeg finder hendes håndleds Peru og lader min skønsang vikle en bjergkæde ind i hendes hår, en floddal, en stivnet strøm af regnens skygger, mørkt. Men min berørings Warsawa indleder en stormmarch mod hendes ansigts Albanien. Men det forfærdeligste er at den eneste måde at ophæve avantgarde-problematikken på er at hvile i sig selv.