Men der er noget upræcist i din brug af tid. Men der var noget upræcist over min brug af tid. I klare krystaller: morgendisen. I ovale smaragder: morgendisen. I dansende diamanter: morgendisen. Først tager han fat med hænderne, vrider håret rundt, får ordentlig fat. Disen ligger tungt over de blege brakmarker, mågerne hænger som dovne lyde ind mellem havets rolige muskel. Han sutter på sin ene finger, mens han med den anden hånd trækker kroppen med sig. Skyerne ligner ting, de ikke er.