Men du har ret, det går ikke, jeg skal skrive jjomjn, når jeg vil skrive til dig. Men der er plads til katastroferne i denne by. Katastroferne og regnen, og dagene med blå himmel og håret tilbage. Jeg elsker denne by, selvom den er igang med at stivne. Hjem vil jeg for altid kalde den. Den har plads til mine drømme om Mongoliets højsletter, om Budapest og Skt. Petersborg, den har plads til mine drømme om tundraens forgård til meningsløsheden.