lørdag den 15. december 2007
Men i minerne finder man ikke andet håb end eksplosioner. Men i bjergenes indre er der mere umuligt at være end her, hvor det kun er tiden der fortættes, Idjmavd, jeg har visse forbehold, men man må være naiv. Man må langsomt ændre de små dele af verden, man selv indtager. Jeg kaster ingen skygger. Jeg synes det er et problem at hvis jeg taler om hendes dybe Norge tænker alle sit, ligesom titlen Hun har en altan, også får glimt af alverden til at smile fjoget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar