Men jeg har ingen steder at flygte hen. Jeg tager hensyn til de mennesker, jeg møder på min vej. Men jeg bor på St. Kongensgade. Men så ringer det på, runger, rimer igennem dørene, og gentager sig selv et par gange. Jeg er sådan set et kedeligt og blankt menneske. Jeg får tiden til at gå ved at gå rundt om mig selv og forskellige bygninger. Nogengange går jeg ind i dem, bygningerne. Andre gange står jeg og betragter deres stolte sten. Jeg kan også finde på at ringe til hundrede forsinkede håndværkere. Og andre sjove ting. Men jeg kredser om noget, jeg ikke har at sige. Jeg bygger sætninger, men opfinder ikke andet end en stille rungen.