Men jeg holder mig til konsonanterne. Lyden af pgdrmfj genkender strukturen i min hud og gør genklang, forvandler sproget til handler mellem dig og mig. De små rim, som limer sætningerne sammen, rammen om mit liv er sat af andre end ham jeg kalder mig. Det er sært. Du er en forbrydelse mod mine idealer. Vi, der blev født i abrikostræets skygge har en lang vej foran os. En stor smerte, eller, et tærte-liv af opfyldte forventninger. Krusningerne på vandoverfladen er forårsaget af den kraft, du gav videre, da du satte dig ned.