Men længst inde i mørket
holder jeg
mig fra verdens strid
og lever min korte frist
uden frygt. Der er
så meget, så mange
nøgne grene, der hviler
mod himlen, der brækker i luftens
sorte flager, når livet er grænseløs ro.
fredag den 14. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar