Men med sådan et pragtfuldt palæ kan man jo ikke frygte fremtiden. Jeg er taget ud til lufthavnen for at modtage alle de dejlige mennesker, der er på vej hertil, og for at tage afsked med dem, der forlader os, trist nok. Jeg er i øvrigt en blændende sanger. Tre gange har jeg stået i front for et orkester og alle gange slog vindene og vinen benene væk under hvem som helst. Jeg ønsker ikke denne prosas forudsigelighed. Fortællinger har aldrig tændt mit hjerte, aldrig flået en blomst ud af mit øre. Sætningen, hvad med den? jo, hvad var det nu med sætningen, den sande sætning? Den sande virkelighed, giv mig lige et øjeblik, jeg har fået det dårligt. Slet dit indre ud.