fredag den 14. december 2007
Men nu 1357 en stadig katastrofe har lagt sig på lur. Man forholder sig til hinanden, til ørntvisten, som ikke findes andre steder end i mit hovede. Men jeg må indtage et fjeld af betydning, må indtale en dagsrejses proviant. Dine udspring i sproget går i bølgegang med mine øjne og mine tunge tankers ekko. Metrostationer og mennesker mødes for sjældent.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeres ur er spøjst. Er i på en obskur regions tid?
Send en kommentar