fredag den 14. december 2007
Muskulaturen er i den grad højtidelig her til morgen, her til formiddag, mener eftermiddag. Det stråler yndigt og mine fingre spiller med
Men med så mange åbne munde må man næsten holde igen med sin begejstring. Med så mange maver og så mange åbne munde - månen er heldigvis gemt bag jorden, og kan ikke ses herfra, hvor jeg sidder og det er lyst - må man forvente lidt af livet, lidt af verden. Men det skal nu nok blive godt, de her timer i selskab med en rolig hjerne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar