lørdag den 15. december 2007
Og kunne man forestille sig en hel anden skrift? En radikal skrift? Eller en "ny", aldrig ført hørt klang som sprængte sig ud gennem bloggen, en form for sproglig dynamit, der gjorde os døve for en stund? Nu blev det denne form vi fandt. Den mest nærliggende? Jeg er bekymret for at skyernes demens skal forplante sig til træerne. Måske er projektet altid et andet?Jeg tror slet ikke du hører efter Hwvtju. Denne strøm af ord efterlader ingen spor. Jeg mener: Er det ikke for indlysende at lade ord fra andre diskurser flyde ind her og så ellers engang imellem påtage sig en kritisk holdning overfor det kapitalistiske samfunds ødelæggende konsekvenser for klimaet og vores bløde hjerner. Hvad er det der skal til? En i sig selv overbevisende vrede? En fjern etik? Et summende digt af lys?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar