Og der skal kun en bemærkning til. Jeg ved ikke om jeg har et sprog, jeg ved at for mig er sproget en rude, et vindue, og jeg ved at det jeg vil sige er på den anden side af ruden. Jeg ved ikke om jeg er ude eller inde. Men jeg er en flue der flyver mod ruden og arbejder ihærdigt med at skubbe til den gennemsigtige masse. Glasset er der og ingen kan sige hvor det kom fra. Jeg har ingenting at sige og jeg siger det. Pludselig er glasset væk. Og jeg kan sige det jeg vil. Men der er skal en bemærkning til, en håndsrækning, en at følges med. Forstår du hvad jeg mener?