Og 141207, fjorten og tolv og nul og syv, tallene trækker dagen igang med en distræt mine, de ved ikke at de er emblemer som skinner på skjorter og gravsten, men der er tid nok endnu, syns vi og glor på fremtidens mur. Nu er den kommet her hen igen, min ven, jeg lægger mine bedøvede hænder i dine.