Men jeg taber et jordskælv i mit døgn,
forsinker mine hænder som jeg taler igennem
som et forårsfjeld, der flygter
efter hvad som helst. Jeg
har aldrig travlt når drømmene når mig,
aldrig travlt, hvis dørmanden
slår mig, jeg taber forårsfjeldet
ned bag din pande, hvor et helt univers
forvandler sin bevægelse til lotto.
fredag den 14. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar