Men jeg er i virkeligheden træt af, at tænke så meget på det, jeg gør, også kunsten er bare en måde at leve på. I sommer fyldte jeg verden med håb, eller i hvert fald en verden.
Vi gemmer alle på et lille atlas, en klode, måner kan gå i kredsløb om.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal her
mandeltræet bedrager mig med sine vildveje,
sine erstatninger af mørket,
ensomheden er ren fysik, mandeltræet
og et tæppe af gråt driver om min hånd i din hånd
de her smil vi kaster omkring os
vi gemmer løgnene til sommeren kommer. Jeg tror i virkeligheden ikke det betyder så meget.
fredag den 14. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar