Men nu melder sulten sig. Men jeg vender tilbage snart. Men jeg ved ikke hvad jeg vil skrive. Men græsset fortsætter sit løb ned mod vandet. Men det er alligevel nok nu. Men betydningens grundstruktur, dine fingres nej, mine knyttede nævers mangel på forståelse. Den flade hånd. Nu melder naturen sig
med al sin angst.
Så mange forsøg på at sprætte udsigten op,
jeg lever i byen, synger
i blodbøgens skygge, flakser hudorme i nærsyn, kan-det-være
en ensidet terning, tilfældighedernes pyntede humor.