Men jeg synes vi skal fortsætte denne dialog, evt. herinde. Over længere tid, med små notater om de levendes gerninger. Og de dødes. Med små spejl for os selv, refleksionens rum. Et pyramidepalads til de fredfyldte stunder. Jeg er desværre ingen prins eller prinsesse, nej, der er min lyst til latterligheder for stor, vil jeg tro. Men ja, jeg bliver grebet når tordenregnen kommer, og når de små klik af bevidsthed udvider mit rum med lyde jeg kan lytte til.