Men nu når jeg tænker over det, ejendomspriserne taget i betragtning, er jeg i grunden ganske heldig. Arbejder næsten ikke, tænker meget på intet. Det er svært at forestille sig, så underligt abstrakt. Jeg burde studere astrofysik og få noget rigtig viden istedet for al den humaniora halleluja, mennesket udtrykker sig selv, åh, hvor spændende. I øvrigt læste jeg en interessant sociolog den anden dag, jeg har glemt hvad han hedder, men han talte om, hvor vigtigt det var for mennesket at blive bevidst om det faktum, at det skal dø en dag. Døden er ikke sølv og turkis. Som det dog runger her fra tredjesals udsigt.