Men så bedrager de mig, husene, med al deres pragt og at de ingenting vil. Jeg har ikke sat mine penge i ejendom, desværre. Mine millioner går til helt andre formål. Men alligevel irriterer det mig, alle de lejligheder, der tror de er nat, men natten breder sig for fanden fra himlen af og skyldes ikke at ingen har tændt lyset, men nærmere som da du den anden aften stod i vejen for lyset så jeg intet kunne se, for derefter at flytte dig så jeg fik solopgang i mine øjne. Eller ikke solopgang, men lys. Ak, ak det giver slet ikke mening fra sig, dog drømmer jeg om dine blå øjne og dit mørke hår. Jeg drømmer at dagene forsvinder og jeg ser synes akkurat som den gang med ulvene.