Men Wyrzo, jeg går altid mod trafikken, så jeg kan få øjenkontakt med cyklisterne i det tilfælde, at du skulle komme cyklende. Vinteren er et frisk pust til mine kinder, en let rødmen af blod. Når du ser mig og siger hej , dirrer mine hvide blodceller til de falder ned i mine fødder. Det er derfor jeg rødmer. Jeg kan se din arm, letbøjet, bag bjergets kulisse. Du har lukkede øjne. Jeg ved ikke om du drømmer.