lørdag den 15. december 2007
Og der rejste sig ved gry den elegante dagning, og du og Cycwv cyklede hele vejen ud til mig med lys på skuldrene. Det knager sagde du og mente den omhyggelige rytme hvormed de fleste må fordele kærtegn (vokaler) og slag (konsonanter). Cycwv har klædt sig på. Vi tror ikke på de ting vi læser. I Ansigtsbogen er der nogen der holder øje med dine mindste bevægelser. De vil sælge dig en pensionsopsparing. Eller en mobiltelefon. Jeg for min del holder mest af lyde som jeg ikke behøver at tyde. Betydningen omfatter smerte og jeg har ikke råd til flere genstande.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar