Men sådan en fredag, hængt op i en tindrende glemsel,
flår sarte silhuetter sig ind i det nye Europa,
skygger og linjer af lys spillet ind i nattens hud,
en fredag med fortiden hængende bag sig, og det nye Østeuropa
fanget i sin krop, mens alting iklædes
nye nuancer, liljer slår ud i de sukkende øjne, og
sorte kastanjer sprænger i dunkle svingninger (et brud) - Jeg
smiler og smiler og indsnuser duften af lysets ballet.
Men stor og brændende som Spaniens land
ligger mulighedernes Boulevard, stolt,
kilet ind mellem småstræder og en venlig park
som havde den lagt hovedet på skrå
for at se lidt mere af verden.
fredag den 14. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar